Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
222^
„Hug!" og glimtende saldt Huggget
Sprang Hovedet — og livløs, suld
As røde Pletter, Kroppen sank omkuld
I Sandet, som hver dyb Blodaare slukked
Og med sin blodige Regn bedugged.
Hans Læber og hans Blik krampagtig spille
endnu et Øieblik — saa evigt stille.
Han døde, som en Mand skal døe med Rette,
Foruden Pral, soruden Trætte.
^dmyg bad han og tilsode saldt;
Præstens Løster ham sor sulde gjaldt,
Og hans Haab sortvivled ei om Alt.
Medens han sor Præsten knælte,
ei noget Iordisk mere ham besjælte;
Hans vrede Herre ^ og hans elskerinde, hun —
Hvad var de sor ham i en saadan Stund?
Nu intet Had, nu ingen Anke,
Til Bøn kun Ord, sor Gnd kun Tanke ^
Paa de Ord nær, han sukked
Henbøiet under Bøddelhugget
Om Død med Øiet uomvunden,
Det eneste Farvel, ham slap as Munden.
Hidtil, som tomt for Livets Kilde,
enhver Tilskuers Bryst stod stille;
Men nu sra Mand til Mand vidtom
en kold, elektrisk Gysen rendte,
Idet det saldt, det Dødsens Hug
Paa ham, hvis Liv og elskov endte;
Og blandet med en Hysning kom
Fra hver en Barm et angstsuldt Suk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
