Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Byron: Parisina
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
237^
Solstraale saldt paa Ø^en ved hans Side
Og funkled med en klar ætherisk Strime.
O, det var en bitter Afskedstime!
De Haardeste med Rædsel maatte stride:
Sort Brøde og retfærdig Dom ^
Dog gjøs det i dem, da den kom.
Nu ere alle Bønner sendt mod oven
For den falske S^n, den Beiler saa sorvoven,
Talt hver Synd, læst hver Bøn, han vidste;
Sig nærmer blandt hans Øieblik det .sidste.
Kappen, den slagrende, førft faldt,
Og nu de tykke, brune Lokker alt;
Det er forbi, tæt er de ham afskaaren.
Den Trøie, til det Sidste baaren,
Det Skjerf, ham Parisina gav,
Maa ham ei pryde i hans Grav.
Alt det man kaster nu tilside,
Og omkring Øiet Klædet slaaes, det hvide;
Men nei — nei, denne sidste Skam
Skal ikke overgaae hans Blik og ham;
Al Følelse, der lod som slukt, paany
Halvt vaagnede i dyb Assky,
Da Bødlens Hænder gav sig til øg vilde
Hans Øine ved et Skjul fra Lyset skille:
De havde til at skue Døden Mod.
„Nei, eders er mit spildte Liv og Blod,
Min Arm er lænket sast; men skik
Mig ud af Verden med mit frie Blik
Hug!" og idet han Ordet sagde,
Han Hovedet paa Blokken lagde.
Det var det sidste Ord, da han sig bukked:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
