Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Th. Moore: Til en ostindisk Pige - Efter Th. Moore: Harpens Oprindelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272^
O havde jeg en Gnist, et Lyn
As dem, hvorved din Ganges koger,
At lue op det Tryllesyn,
Som her sorstenes mellem Taager!
See dig i Brand ^ og synke, Mø,
I dine Arme, naar du brændte!
Ieg selv den Første til at døe
Paa Baalet, som jeg selv mig tændte!
^arpens oprindelse.
Man vil vide, at Harpen, jeg slaaer sor min Mø,
Den var eengang en Havsru, som sang under Sø,
Og som sværmed hver Asten i Bølgerne blaae,
For paa Stranden en yngling, hun elsked, at naae.
Hendes Elskov sorsmaaedes, hun sukked sorladt,
Sine Guldhaar hun væded med Taarer hver Nat,
Indtil Himlen med ^nk over tro Elskovs Nød
Den skjøn Havsru gav Form as en Strengeleg sod.
Endnu Kinden gav Smiil, endnu Barmen steg rund,
Da hver Søskjønhed svandt i den klangsulde Bund.
Hendes Haar, hver en Lok, der as Taarer var suld,
Over Armene sænktes som Strenge as Guld.
Deras kom det, at Harpeu sin Kjærligheds Fryd
Sammenblanded saa længe med Knmmerens Lyd,
Til du, Elskte! har skilt dem og lært hver især,
Er du sjern, tone Sorg, tone Lyst, er du nær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
