Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter Johan Vogl: Serenaden - Efter W. Waiblinger: Af Skjønt og Godt i fordums Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
318^
Don Guarino? Ih, han sover
ester Iagten haardt as Træthed.
Kuu et Tryk nok et ^ nu seer du,
Gittret aabner sig med Lethed.
„ei, Duenna! ei, Duenna!
Altsor vidt er du alt gangen;
Ieg staaer Fare sor min ^ere
Ved saa daarlig Lyst til Sangen."
Stille, stille! lad os lytte!
Hvad? hvad seer jeg? Riddren springer
Fra sit Sæde Hjelp, Madonna!
Op i Træet han sig svinger.
„Hvad? i Træet her ved Vindvet?
O den mageløse Frækhed!
Raad mig, siig hvad skal jeg gjøre,
For at slippe sra hans Kjækhed?"
Ha, der er han! — ei, nu maa I
Selv bedst vide jer at hytte;
Midlertid vil jeg derude
Gaae paa Gangene og lytte.
^f Skjont og ^odt i fordn^us ^age.
As Skjønt og Godt i sordums Dage
Var mig en ^sel kun bleven tilbage,
Og saa alvorlig, saa sat var han,
Som Nogen i Verden være kan.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
