Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Oversættelser - Efter W. Waiblinger: Af Skjønt og Godt i fordums Dage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
335^
Hans Træk de var saa sromme, stive,
Som kun en Helgens paa Iord kan blive;
For hans ydmyghed, hans lange Mod
Var alle Mennesker ham god.
I Miner og Væsen, hvorhen han traadte,
Sig Philosophen saa let forraadte;
Og paa hans Holdning og paa hans Fjed
Saae man, at eengang Silen ham red.
Som Philosopher og som Poeter
Og alle lignende Propheter
Stivøret, ftolt han monne gaae ^
Men aad i Grunden dog kun Straae.
Ia, alle Unge og Letfærdige
Til ægte Mønster paa det ærværdige,
Paa Dyd og Alvor og paa Forstand,
Saa kom til Verden graahærdet han.
en trosast Ven, jeg siger dette;
Blandt os var aldrig Kiv og Trætte.
Sine Sorger bar han saa rolig, mild,
Og mine med og mig dertil.
Om han har elsket, skal jeg ei sige;
Ieg hørte ham kun om Natten skrige
I Maanskin srygteligt og huult ^
Hvem veed, var det Længsel eller Sult!
O, vi hinanden saa godt sorstode;
At vi elskedes, kan man let sormode.
Man har jo ei samme Dyd og Skik,
een mangler hvad den Anden sik.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
