Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
»Hvi skal det være så spejlglat alt?
En Digter er Söen lig;
Han ligger med sine Luner
Bestandig i åben Krig. —
Byd Söen at lægge sig rolig hen:
Den svarer dig med et Smil,
Og vender det hvide af Öjnene ud
Og danser en strygende Reel. —
Og önsker du dig en rvgende Storm,
Så skifter Söen sit Trit,
Og slentrer afsted over Revlen
Med ganske dagligdags Skridt. —
Den veksler som Skyen farvet af Sol,
Den veksler som Vejr ogVind,
Den veksler som Digterens eget
Lunefuldt vekslende Sind.«1
Pað má vel vera að Ægir stagist nokkuð opt á nafninn sinu,
eins og krákan, en það er hann engu að siður, sem við
kunn-ingjar hans vildum einna sízt án vera. Hann er sü braut, er ber
oss frá þröngum og aðkrepptum átthögum út í frjálsa og víða
veröldina. — En hvernig lítur svo Drachmann á heimili sitt og
veröldina fyrir utan sig, í fyrsta sinn er hann lætur til sína beyra?
»Ude var der så stræng en Dyst,
Uvejret tog sine Tag med Skoven,
Stormen peb, så det var en Lyst,
Og legedTagfat medYoven.
Ude var der så vild en Krig,
Der hang et Fugleskræmsel paa Pælen,
Kragerne fo’r mod det lasede Lig;
Der kom Mod, — selv i Kragesjælen.
Hjemme var der så lunt og godt,
Themaskinen snurréd sinVise;
Der læstes höjt både stort og smat
1 det sidste Arkiv af Riise.
Hjemme leged man Ordsprogsleg,
Der var Diskussion over dannede Them’er,
Der varValg mellem Hare- og Dyresteg
Og mellem Tidens store Problemer.
1 Hvi á það allt að vera svo spegilsl]ett? Skálaið er sem Ægir; það á i
sífelldri báráttu við dutlunga sina. — Skipir þú Ægi að hafa sig í stilli, brosir
hann í kampinn, ranghvolfir augunum og þeytist á þjótandi dans. — Og
óskir þú æðandi storms, skiptir hann óðar um gang og töltir hægum
hvers-dagsskrefum inn yfir rifið. — Hann er svipull sem sólbjarmi á skýi, brigðull
sem veður í lopti og staðlaus sem reikul dutlungalund skáldsins.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
