Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Ude var det en Kampens Dag,
Præstegårdstaget blev revet i Sturaper,
Byfogdens Skorsten faldt ned med et Brag,
Og Byfogdens Gröd blev til Kluraper.
Hjemme stilled man skönne Tableauer,
Sminkede Kinden og sværtede Brynet.
Så i sig selv Fortidens Heroer, —
Og applauderede Svnet.
Ude bröd det på krigerisk Vis,
Mægtige Hænder greb i det gamle,
Jeg så med Jubel Skorstenens Forlis.
Og lo, da jeg hörte den ramle.
Ude vejredes Småting bort,
Degnen blæste i Gadekæret,
Og Præsten blev kastet i Kjole sort
Mod et Plankeværk, som var tjæret.
Hjemme sad man så lunt i Krog.
Der kom en Frier til Söster Malene;
Fruen så hans Eksamensbog,
Han fik Pigen — jned Laud, Notabene.
Hjemme blev der en Glædesdag,
Der kom Visitter og man gratulered;
Der blev Bryllup, og så blev der Barselslag,
Men desværre, den Lille krepered.«1
1 Úti var harður aðgangur, óveðrið tókst á við skóginn, stormurinn hvein,
svo það var reglulega gaman, og fór í risaleik við bylgjurnar. Úti var
hamfara styrjöld, fuglahræðan gnapti á staurnum og krákurnar ge}rstust að
hinum flakandi ná; það færðist þróttur — jafnvel í krákusálirnar.
Heima var hlýtt og þægilegt; temaskínan raulaði söngva sína; það var
lesið hátt hvert tangur og tetur úr seinasta »Safni« Riise’s. Heima var
farið í málsháttaleiki, kapprætt um lærð efni, háð kjötþing um hjerasteik
eða villibráð og mikilvægustu vandamál tímans.
Úti var stríð og styrjöld; þakið fauk ögn fyrir ögn af prestshúsinu; og
reykháfurinn hjá bæjarfógetanum hrundi með heljarbraki og grauturinn hjá
bæjarfógetanum hljóp í kekki.
Heima var stofnað til sjónleikja, menn litkuðu kinnarnar og svertu
brýnnar, þóttust vera fornaldarhetjur eða hálfguðir — og klöppuðu lof í lófa
að leiknum.
Úti var hark og hernaðarbrak, öflugar hendur þrifu til þess gamla;
mjer var skemmt við ófarir revkliáfsins og jeg hló þegar jeg hevrði hann
hrynja. Úti sleit alit smáviði upp, djákninn fauk í götupollinn, og
hempu-skrýddan lderkinn hrakti að tjörguðum skíðgarði.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
