Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Aftenbønnen - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
32
værelset, bare oppe i taket sittret og flaggret lysrin*
gene over natlampen, og den lange svarte skyggen
langs bjelken fløt ut i mørket borte over hendes seng.
Ingvild blev liggende og blev mere og mere vaaken
jo længer hun stirret op i taket og forsøkte at
skjønne, hvad dette var for noget. Lillesøster sov
alt hun orket borte hos sig selv, og mammas og
pappas senger stod opslaatt og urørt, og hun var al*
deles alene herinde.
Da kom en ind. Det var barnepiken. Hun gik
bort til kommoden, trak ut en skuff og begyndte at
lægge nedi tøi — og da skalv lysringene i taket saa
voldsomt, saa Ingvild blev grepet av heftig spænding.
Det var som det maatte ske noget nu. Piken puffet
ind skuffen — og det lydløse leven av lys og skygge
oppe under loftet blev endda værre —.
Ingvild ropte paa hende lavt og forsagt: «Sofie!
Sofie — hvorfor gjør det saan — oppe paa loftet
mener jeg — naar du lægger noget i kommoden —?»
«Det er ikke noget du skal bry dig om. Bare
læg dig ned og sov du —. Si din aftenbøn pent
nu, saa behøver du ikke at være rædd for nogen
tingen.»
Piken gik. Ingvild blev liggende — aldeles des*
orientert. Kunde hun det da — si sin aftenbøn,
naar ikke mamma var her for at høre paa? Nogen
ganger hadde hun nok sagt den for Sofie, naar
mamma var i selskap. Men Sofie hadde jo gaatt sin
vei. Kunde man si sin aftenbøn, naar der ingen
var til at høre paa det?
Nok hadde hun en forestilling om at G u d ogsaa
hørte det, naar hun sa aftenbøn. Han kunde høre
og se alt i verden, for Han var usynlig, likesom luf*
ten, og Han var oppe i himmelen likesom luften.
Hun kunde ikke huske hvem som hadde fortalt hende
dette, eller hvordan hun hadde lært at si aftenbøn —
alt det der syntes hun at hun hadde visst altid. Det
stod rigtignok svært uklart for hende — som en bak*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
