Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
99
sig til at færdes mellem de voksne og undgaa at faa
høre noget som kunde forurolige hende. Hun skulde
vokse sig sterk og sund. Hun trængte at gaa op i
glæde og morro, i alle lystbetonede sindsbevægelser
saa meget hun kunde, for hun skulde trives, lære at
kjende den verden som hun var blitt satt ind i og
bli istand til at greie sig i den. Livslysten maatte
være det som hun kjendte sterkest — for det var
jo naturligvis ikke en dag da hun ikke støtte imot
noget som gjorde vondt i hende eller skræmte eller
foruroliget hende. Og alle saanne indtryk — av
smerte eller skrækk eller forvirring og raadløshet og
skamfuldhet — dem maatte hun lære sig til at for*
arbeide paa en saan maate saa de ikke trængte til*
side for meget av den umiddelbare lykkefølelse som
hun sat inde med fordi hun var frisk som en fisk
og tilegnet sig noget nytt hver dag ; de maatte gjøres
til værdifulde erfaringer — saan at nu visste hun det
og kunde passe sig for det en anden gang. — Hun
maatte være forsigtig, saa hun ikke fik del i for*
ældrenes bekymringer 4*~ for hun sporet at atmosfæ*
ren i hjemmet holdt paa at forandre sig, hun tok til
at ane uraad. — Med et barns naturlige egoisme be*
gyndte hun at forskanse sig. Og forældrene hjalp
hende alt de kunde.
Hun var aldrig blitt opmuntret til at beklage sig,
hverken over såar eller skrubb eller sorger og ulykker
og lidd uret, virkelig eller indbildt. Som alle andre
unger truet hun nok, naar hun syntes at hun var
blitt ilde medfaret avnogen: «jeg skal si det hjemme
jeg!» og naar det var Marit hun var sint paa, «jeg
skal nok fortælle mamma aassen du erl» Men hun
visste selv at hun fik sjelden andet igjen for det end
det evindelige svaret «Sladderhank skal selv ha bank.»
Tidlig lærte hun sig til at dømme, om en sak var
saapas vigtig i de voksnes øine, saa det kunde lønne
sig at tale til dem om den.
De fleste forældre paa Haugen var forresten saan,
W fø I
i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
