Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den skjønne barndom - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
saa de brukte ikke at lægge sig op i ungernes mel*
lemværender. Der var næsten ingen som opmuntret
sladderhankerne. Men der var n o ge n, baade mødre
og pappaer, som pleiet at rykke ut, naar poderne
deres hadde været hjemom og beklaget sig. De
andre barna som visste om sine forældre at de
vilde aldrig komme dem til undsætning under saanne
former, hørte paa sinte mammaer og moralsk indig*
nerte pappaer med indre fryd og dulgt foragt. —
Hvis ikke det var Milli da som fik skyllen, for
hun dulgte ikke sin foragt, men tok igjen med dem
saa det var en lyst at overvære forestillingen.
Naturligvis var det kjedelig naar en saan dum
forælder fandt paa at gaa op og klage til ens egen
mor eller far; at de da var nødt til at bli høitidelige
og skjende forstod barna godt. De hevnet sig
bakefter saa godt de kunde paa de ekle skriker*
ungerne som ikke respekterte regelen om at den som
vil være med i leken faar taale litt av steken.
De barna som hadde saanne forældre som kom
flyende ned og tok parti for dem blev altid værende
litt av skumpelskudd; ingen hadde nogen respekt
hverken for dem eller morerne deres. Det kunde
ikke være noget godt at ha saanne forældre. Ing*
vild fik den første anelse om at fortrolighet mellem
forældre og barn er noget skrap — en daarlig erstat*
ning for tillit.
Hendes forældre hadde aldrig været nærsøkende
imot hende — aldrig forsøkt at lokke ut av hende
noget som hun ikke av sig selv hadde lyst til at
snakke med dem om. Naturligvis spurte mamma,
naar det dreiet sig om en paatagelig forseelse — en
ødelæggelse som hun hadde været mester for, et for*
bud som hun hadde overtraadt: har du gjort det
eller det — er det sandt det som jeg hører om
dig — ? Ingvild pleiet at gaa til bekjendelse med
det samme. Naar moren spurte kunde hun ikke
godt negte. Men det faldt hende ikke ind at gaa til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
