Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Ja, har jeg ikke altid sagt, at denne Familie
besad store Muligheder, ualmindelige Egenskaber,
om man vil, selv om jeg i visse Tilfælde har taget
Forbehold og set Tiden an. Selvfølgelig staar vort
Hjem aabent for Frøken Segal. Jeg haaber snart
at se hende . . . . Dette Brev vil jeg imidlertid op-
bevare for alle Tilfældes Skyld.
Doktoren saa paa sin Frue, smilte ligesom und-
skyldende, saa fra hende paa Rima og tog derpaa
sin Ske og spiste den kolde Suppe uden at sige
et Ord.
Hanne-Liebe aflagde en kort Visit i Doktorens
Hus, men kom trods Fruens overstrømmende Elsk-
værdighed kun den ene Gang.
Rima derimod gik som Regel hver Eftermiddag
over til Hanne-Liebe. Enten sad de i Haven og
talte sammen om Hanne-Liebes Oplevelser i
Petersborg eller gik Tur i Byens Omegn. Selv om
Hanne-Liebe ikke direkte betroede sig til sin Ven-
inde, kunde Rima dog nok forstaa, at Sascha og
Hanne-Liebe holdt af hinanden og vilde være sam-
men, saasnart de var uafhængige af Politi og
Fængsel. Hvorledes de end begyndte en Samtale,
endte den altid med, at de talte om Sascha . . . .
, Hans Navn lød bestandig for Hanne-Liebe. Det
var blevet en Del af hende selv, var med hende
altid som en trofast og uundværlig og elsket Følge-
svend. Hver Time af Dagen forestillede hun sig,
hvad Sascha mon nu gjorde. Om Morgenen stod
hun op sammen med ham. Om Aftenen sov hun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
