Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ind ved hans Side. Hun vidste ikke, hvorledes
Peter-Paul-Fæstningen var indrettet, udover at den
laa i Nevaen, som hun selv havde set, og var graa
og kold og uhyggelig. Men man sagde, at den ind-
vendig ikke var saa slem, som man troede. Det
værste var Fugtigheden: Enkelte Celler skulde
ligge med Gulvet under Nevaens Overflade. Med
Fugtigheden stemte Dødsstilheden godt overens:
Aldrig taltes der et Ord. Spørgsmaal forblev uden
Svar, til Spørgsmaalene forstummede af sig selv.
Aldrig lød der Trin paa Gangenes Fliser. Baade
Fangerne og deres Vogtere bar bløde Filtsko og
gik Skyggers lydløse og usynlige Gang . . . . Hvor-
længe mon Sascha skulde blive i denne Grav? Og
hvad vilde han gøre, naar han kom ud? Hun vid-
ste det! Hun følte Svaret i sig selv: Han vilde hæv-
ne sig, leve og dø for at hævne sig og hende og
alle andre, der havde lidt Uret. Og hun vilde følge
ham usvigeligt og bestandigt til den sidste Time ...
Hvor Dagene var lange uden ham! Mon Tiden og-
saa gik langsomt for ham? ... Tiden er altid lang
i et Fængsel, tænkte hun og mindedes, hvor lang-
somt Dagene var bievne længere og længere, mens
hun sad indespærret. Men naar man kommer ud,
synes Tiden at have været saa kort i sin bestan-
dige Ensformethed. Og han maatte jo komme ud
inden længe! Hun vilde se ham, vide at han var
til og levede og elskede hende. Men hun kunde
intet gøre for at hjælpe ham. Den eneste, der
mægtede noget, var Broderen, og selv han havde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
