Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
synligt og det lange, blonde Haar. Fedja kunde
ikke sige noget, saa forbavset var han over at se
dette Hoved stikke frem over Brinken. Men da
Hovedet ikke flyttede sig, og der igen kom nogle
Jordklumper rullende ned, indsaa han, at der her
foregik noget aldeles utilbørligt, som han ikke
kunde finde sig i paa sine Enemærker.
’ — Skal du komme Jord i Suppen, din Tæve-
sønI _ raabte han til Manden, hvis Hovede hang
ud over Brinken. Og da han ikke fik noget Svar,
gentog han endnu mere indædt:
— Hører du, jeg siger, skal du komme Jord i
Suppen, din Tævesøn!
— Gud velsigne dit Maaltid! — fik Fedja til
Svar, — men støtter jeg ikke med Hænderne, fal-
der jeg ned.
— Ja, saa slip da for Satan! — raabte Fedja
og fortsatte indbydende. — Fiskene i Floden skal
ogsaa have noget at leve af.
— Vorherres Kreaturer faar, hvad der tilkom-
mer dem, uden at de fortærer hans Tjeners Krop,
— lød det sagtmodigt fra oven.
— Hvad for en Tjener? — forespurgte Fedja.
— Guds Tjener.
— Hvad for en?
— En vandrende Broder fra Korniljew Kloster
ved Petschora.
— Ja, hvad i hede Helvede gør du her ved
Floden?
— Jo, jeg kommer denne Vej, og saa ser jeg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
