Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Røg stige op fra Floden og kan ikke begribe, hvor-
fra den kommer. Brænder Vandet, tænkte jeg, og
som jeg ser efter, lugter jeg i Røgen, at en Broder
i Kristi bereder et Maaltid. Maaske, tænker jeg,
deler han det med dig og modtager din Velsignelse
og en ringe Skærv som Tak for Brød og Salt.
Fedja rømmede sig eftertænksomt:
— Jeg kan ellers ikke lide Folk, der løber om i
Landet paa den Maade, men da du nu er her, og
jeg har set Hovedet, kunde jeg have Lyst til at
se hele Bælgen.
— Gud velsigne dig for din Gæstmildhed, Bro-
der, men hvordan kommer jeg ned til dig?
— Gaa uden om Pynten, ligemeget til hvilken
Side, der kommer du til et Sted, hvor du kan
komme ned til Vandet. Kryb langs det i Renden i
Brinken, men fald ikke ud, jeg henter dig ikke.
Hovedet forsvandt, og Fedja trak sig ind i sin
Hule. Havde det ikke været, fordi han selv tænkte
paa at begive sig ud paa Vandring, vilde han have
betakket sig for den Slags Besøg. Men maaske
kunde den fremmede sige ham noget om Landene
sydpaa, i det hele give ham nogle nyttige Vink.
Af Jord og Smaasten, der faldt i Vandet, kunde
Fedja slutte sig til, at hans Gæst var undervejs, og
fra hvilken Side han kom. Han hørte ham ogsaa
puste af Anstrengelse, nærmere og nærmere.
— Du er nok ikke vant til at spille Muldvarp, —
lo Fedja og viste Tænderne, da Munken naaede helt
ind i Hulen, — skønt sort er du da.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
