Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munken svarede ikke. Han blev liggende paa
Knæ og saa sig søgende om. Og da han havde op-
daget Helgenbilledet, korsede han sig flere Gange
og bøjede sig dybt hver Gang, skønt Fedjas Helgen-
billede ikke gjorde noget videre Indtryk af Gud-
dommelighed. Det var et Stykke Papir, forestil-
lende den hellige Jomfru med Barnet. Fedja havde
klinet det fast til Hulens Jordvæg med fire Ler-
klumper, og det var gult og skjoldet af Fugt.
— Guds Fred og Goddag, — sagde Munken, da
han var færdig med sin Andagt, og bød Fedja
Haanden. — Du boer for dig selv, Broder, fjernt
fra Verden og Syndens Børn.
— Ja, hidentil har det da været Tilfældet. Men
hvorfra kommer du?
— Jeg kommer fra Nord.
— Og hvorhen gaar du?
— Mod Syd til de hellige Steder.
— Saa, saa, ja vel, — svarede Fedja forstaa-
ende. — Men sæt dig nu ned og spis med, saa kan
vi altid tale nærmere om Tingene.
Munken satte sig, og Fedja tog Kedelen af. Ilden.
En anden Kedel hissede han i en Snor ned i Flo-
den og trak den fyldt op igen og satte den over
Ilden.
— Det er til Teen, — forklarede han. — Se her
har du en Kop til at søbe Fisken med. Jeg har
kun én Ske, og den bruger jeg selv.
Munken nikkede anerkendende, og baade han
og Fedja korsede sig, før de begyndte at spise.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
