Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Husfrue, en Kvinde af en ordenselskende og sejrs-
bevidst Race, men netop det havde irriteret ham,
som om hans Race ikke havde hævdet sig i Aar-
tusinder og den Dag i Dag stod som Rrændpunktet
i alle hvide Folkeslags Historie. Maaske var de
bievne fremmede for hinanden, fordi de aldrig
havde talt ud. Til at begynde med havde Kampen
om Guld og Ære ikke levnet dem Tid til intimere
Tankeudveksling, og senere hen havde de vænnet
sig saameget til den en Gang vedtagne Form for
deres Samliv, at de ikke følte Trang til det. Havde
de været nærmere beslægtede, af samme Blod,
havde de forstaaet hinanden uden Ord . . . . Men
naar han nu kom hjem om en Uges Tid, vilde han
prøve at hidføre en Forandring i dette Forhold.
Han vilde overraske hende med en smuk Gave,
eller, hvad om han bad hende tage med paa
Rejsen til Rivieraen . . . . Denne Tanke forekom
Segal saa vellykket, at han næsten følte sig helt
beroliget igen med Hensyn til Optrinet ved hans
pludselige Afrejse, og han skridtede ud ved Siden
af Iwan, opfyldt af Iver efter at faa Ende paa
denne hovedkulds Rejse . . . .
Hos Sobakin stod Vognen beredt. Iwan redte af
et Knippe Hø og de medbragte Dyner og Tæpper
et Leje paa Bunden af Tarantasen. Segal trak i
Pelsen og Støvlernej og med Iwan paa Bukken ved
Siden af Kusken kørte de ad Baggader, for ikke
at vække Opmærksomhed, ud af Moskwa.
Da de sidste smaa Forstadshuse laa bag dem,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
