Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
sprang Kusken af Vognen og løste Knevelringen
i Klokken under Midterhestens Krumholz. Nu
skulde den synge Landevejens Sang.
Segal rettede sig i sine Puder og sagde til Iwan:
— Nu bliver vi ved at køre vesterpaa fra Sta-
tion til Station, til jeg siger stop! Nat og Dag, fem-
ten Verst i Timen! Sørg for, at vi faar skiftet Heste
paa Stationerne i en Fart.
— Ja vel, Barin, — svarede Iwan med sit altid
lydige Tonefald.
— Fremad! — raabte han til Kusken, — og luk
Gluggerne op!
Kusken rev i Tøjlerne, skreg op i vilden Sky og
trak Pisken svidende over Hestenes Kød. Tre-
spandet rykkede til og gik frem i fuld Fart næsten
fra Stedet. Vognen sprang i Hullerne, slingrede i
Sporene. Knevelringen slog nogle ujævne Slag, til
den kom i det rette Leje, og gav sig derpaa til at
male med en bestandig og langelig Tone mod
Klokkemalmet i Takt med Traverens femten
Wersts Løb. De galopperende Sidehestes Halsbjæl-
der raslede haardt og æggende til Traverens bedø-
vende Klokkesolo. Jorden gled bort under de rul-
lende Hjul. Hestenes prustende Muler kløvede den
mørke Oktobernat og mættede den med Dampen
af deres Aande og Sveden af deres skummende
Kroppe.
Segal strakte sig paa Tarantasens Bund og.lod
staa til. Han kom til at tænke paa de unge Dage,
da han gjorde Rejser for ældre Kolleger, der ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
