Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
trangt, at han maatte hulke for at faa Luft. Han
laa foroverbøjet med Hovedet i Sengen og græd
som et Barn, og hans Taarer randt over Moderens
visne Haand.
Da han efter en Stund blev stille, sagde Moderen:
— Jakow, jeg har kun ventet paa dig . . . . for
at se dig .... og en Ting til . . . . om Huset . . . .
Hanne-Liebe!
Sønnen hørte nogen bevæge sig i Stuen, og da
han saa sig om, var det Hanne-Liebe, som han
ikke før havde lagt Mærke til. Nu skimtede han
ogsaaa to andre Mennesker, som han heller ikke
havde set og ikke kendte.
Hanne-Liebe kom sagte hen til Sengen og lagde
Haanden paa Broderens Skulder. Han mærkede,
at hun græd stille og uafbrudt.
— Hanne-Liebe, — fortsatte Moderen, — giver
du din Søster Zipe Huset?
— Ja, Mo’r, — hviskede Hanne-Liebe.
— Jakow, kan hun give saa meget bort?
— Ja, Mo’r, — svarede Sønnen.
Nogen rømmede sig som for at sige noget, og da
Segal saa i den Retning, blev han den rødhaarede
Abraham vaer, der havde rejst sig fra sin Plads.
Ved Siden af ham sad en Kvinde og græd med et
Tørklæde for Øjnene. Segal kendte dem ikke og
lod, som om han ikke saa dem.
— Abraham, — fortsatte Moderen, — jeg har
sagt . :. . naar de lover det her .... er det bedre
end skrevet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
