Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Vi.lover det her, — sagde Hanne-Liebe.
— Ja! — bekræftede Broderen.
Abraham rømmede sig resigneret en Gang til og
satte sig igen ved Siden af Zipe.
— Mor, vil du ikke tage nogle Draaber igen? —
spurgte Hanne-Liebe. — Doktoren sagde . . . .
— Nej, mit Barn . . . . Nu har jeg det godt . . . .
Nu vil jeg hvile ___Jeg fejler ingenting. Gaa I
hver til sit . . . .
Hendes Stemme lød svagere og svagere. Hun saa
paa Hanne-Liebe og Broderen med et eget dvæ-
lende Udtryk og lukkede Øjnene. Segal rejste sig
forsigtigt og satte sig paa en Stol ved Sengen.
Hanne-Liebe blev staaende med Haanden paa hans
Skulder og græd sagte og uafbrudt.
Gennem Gardinerne faldt et mat Skær af den
graa Oktoberdag ind i Stuen. Hanne-Liebe slukkede
Natlampen og satte sig paa en Stol ved Siden af
Broderen. Ingen sagde noget. Segal saa længe paa
Moderen, og jo længere han saa, jo mere syntes
han at forstaa, at alt er omsonst, at Mennesket
kæmper Livets Kamp forgæves, strider og lider for
dog tilsidst at bukke under. Svag og hjælpeløs
kommer Mennesket til Verden, svag og hjælpeløs
maa det igen forlade den, ensom og henvist til sig
selv, som havde Livet aldrig været. Hvad nyttede
det hende, den Døende, i denne Stund, at hun
havde givet ham og andre Livet, naar dog alt mun-
der ud i Ophørets Ensomhed. Hvad hjælper Tro
og Fortrøstning, alle Teorier, mod denne bestan-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
