Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— ..... og Udstyret, kan Hanne-Liebe vel alli-
gevel bruge . . . .
Andet sagde hun ikke. Hænderne blev ved at
aabne sig, til de laa helt udstrakte med Haandfla-
derne trykkede fast mod Lagenet. Derefter rettede
Legemet sig, strakte sig og strakte sig til Søvn.
Hovedet sank langsomt bagover mod Sønnens
Bryst, og de store og ubevægelige Øjne stirrede
brustne og spørgende ud i den store Stilhed. For-
sigtigt lod Sønnen den døde Moder synke tilbage i
Puderne og tog om hendes Haandled: Hjertet hav-
de holdt op at banke. Han bøjede sig over hende,
lukkede hendes Øjne og kyssede hendes Pande, og
da han rejste sig, støttende sig til Bordet, sagde han
med en utydelig og rusten Stemme:
— Hun er død.
Hanne-Liebe bøjede sig hulkende over den døde.
Men Zipe og Abraham udstødte høje Veraab, og et
Øjeblik efter skyndte de sig bort:
— Vi maa hente Doktoren og sørge for Begra-
velsen før Solnedgang.
Broder og Søster blev hos den Døde. Bag dem
kom Nastja ind i Stuen. Hun knælede paa Gulvet,
korsede sig under dybe Bøjninger og bad til sin
Gud for sin døde Frues Sjælefred .......
Saaledes sad de, da Doktoren kom. Han gik hen
til Sengen og tog den Dødes Haand, holdt den et
Øjeblik og slap den igen.
Han vendte sig og tog Segal og Hanne-Liebe i
Haanden uden at sige noget, bøjede Hovedet og gik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
