Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Dagene var langsomt blevne længere...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
mod Døren. Der stod Zipe med fire fremmede Ko-
ner. De stod, som om de ventede paa at komme til,
og Segal forstod, at det var ham, der forstyrrede,
ham, de ikke kunde komme til for, fordi han var
en fremmed, en Mand af en anden Tro, nej, en død
Mand, hvis Navn var udslettet og forbandet . . . .
Et Øjeblik stod han raadvild, bøjede sig derpaa
endnu en Gang over sin Moder og gik mod Døren
uden at se paa nogen. Hanne-Liebe gik med ham.
Inde i den anden Stue rørte hun ved ham og sagde:
— Broder, kom, her er mit Værelse. Der kan
du være uforstyrret.
Han fulgte hende, men da Hanne-Liebe vilde
blive hos ham og spurgte, om han ikke vilde spise
noget, om hun skulde rede Sengen til ham, svarede
han:
— Bryd dig ikke om mig, Søster. Bliv hos hende
idag. Vi faar Tid til at tale sammen senere . . . . Og
han gav sig til at gaa frem og tilbage paa Gulvet og
forsøgte at tænke bestemte og klare Tanker uden
at kunne det, som saa tidt i den sidste Tid: Nu var
altsaa hans Moder død. Han havde set hende dø,
en gammel Kvinde med graat Haar og et lille,
forgræmmet Ansigt og store, brustne Øjne. Han
havde i alle disse Aar tænkt sig hende helt ander-
ledes. Hvad laa der imellem den Gang og
nu? . . . . Var hun mon i Virkeligheden ikke død for
længe siden, da han saa hende sidst? Og var det
mon ikke en Indbildning, at hun nu først var død
og laa inde i det andet Værelse, hvor han hørte de
a inaH C fii
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
