Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FRA «PEDER PAARS> TIL KOMEDIENE 63
Lederen for angrepet blev Fredrik Rostgaard. Han fant den særlige
grunn til å bli vred, at han eide Anholt. Han fant øen, dens myndigheter,
dens befolkning og sin egen ferske adelsære krenket og innleverte et klage-
skrift til kongen over «den skammelige Paskvil og Skandskrift, der var
trykt uden Autors rette Navn, udkommen uden Censur og i Mængde bort-
solgt, under den falske Titel af En sandfærdig ny Vise, hvori Paskvillanten,
dette vanartige Gemyt, havde bebyrdet det fattige Land Anholt, hverken
Prest eller Foged undtagen, med en sandfærdig og ukristelig Beskrivelse,
til Forfædrenes, Indbyggernes og alle Efterkommeres Beskjæmmelse.» Til
slutt foreslo Rostgaard at skriftet skulde være forbrutt og konfiskeres og
brennes av bøddelen.
Rostgaard fikk mere eller mindre åpenlyst støtte av Gram. Og sikkert
har de aller fleste innen den lærde verden stått på hans side. Og allikevel
undgikk Holberg énhver tiltale. Det het sig at kongen hadde moret sig
over diktet og at grev Danneskjold-Samsøe og statsminister Ditlev Vibe
støttet Holberg. Sikkert er det, i alle de stridigheter og vanskeligheter
Holberg kom op i, hadde han alltid ved sin side menn av makt som støttet
ham. Rostgaard har kanskje heller ikke vært så populær og den opmerk-
somhet diktet vakte og den lykke det gjorde, viser at det også har forløst
en stemning i tiden. Hvordan det enn henger sammen, stormen blev i alle
fall ridd av og den endelige resolusjon av 12. februar 1720 lød således:
«Konseillet finder ikke, at dette Skrift bestaar af andet end fingeret Skjemt,
som hellere kunde bleven udeladt end skreven; men som ikke formenes,
at Professores besværge sig at noget i Bogen er anført, som enten toucherer
dem eller Universitetet eller strider imod Religionen, saa kan Konseillet
ingenlunde bifalde Rostgaards Mening, at det skulde meritere saadan Res-
sentiment eller saa høy Straf.» Holberg og Peder Paars var berget, men
uviljen i universitetskretser satt dypt, og skumleriene fortsatte. Højer gav
ham et hånlig hipp, en del spottevers blev laget og Holberg svarte i et par
små satirer. |
Fra «Peder Paars» til komediene. (1720—1722). Holberg hadde truk-
ket blank, og han beholdt kården fremme i alle de nærmest følgende år.
Han hadde åpnet striden med et stort satirisk dikt, det neste støt kom
i form av en uttalelse i et program — et angrep direkte på universitetet,
og det satte ikke mindre ondt blod. Men denne gang seiret universitetet.
Programmet blev undertrykt.
I 1720 blev Holberg fri metafysikken og utnevntes efter at Søren
Lintrup var blitt biskop i Viborg, til professor i latin. Samtidig fikk han
plass i Konsistorium og som sekretær der blev det ham pålagt å skrive
programmet med den lovtale som skulde holdes over dem som hadde tatt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
