Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
56
WERGELANDSTIDEN
Henrik Wergelands
studenterkårde.
tankeløse Søvn, og blandes mellem
Mandens Ahnelser, der snart hverandre
tilbageraabte, snart igjen fremkaldte,
uformelige før den første Sky,
huldt rødmende vidned” med ham, og
blev Baldachinen over Mandens Jubel.
— Da fremkom Virk"lighed af første Favntag,
af Adams brune og af Evas mørkblaa
Blik, i det de drukned” i hinanden,
da Adams Blik steg ned i Evas Øies
mørkblaa bølge, og da Qvindens Blik,
liig mørkblaavinget Due, fløi igjennem
Mandens Øies lynopfyldte Sky.
Jeg maatte flye, dog længer ei end under
Qvindens Lokkers Nat: der sidder jeg.
Ha, endnu, naar en Elsker kysser ømt
sin Elskerindes Haar, da er det mig,
han drikker, kun med Lokkens Vellugt blandet.
I denne svulmende drømmefantasi åpenbarer Wer-
gelands poesi sig med alle sine kjennetegn, sin billed-
vrimmel, sin himmelflukt og sin jordiske fylde. Eien-
dommelig er det å se hvor dette første store lyriske
utbrudd er forenet med mesterskap, — denne dikter som
ganske uriktig har fått ord på sig for å være formell
usikker, rår fra første stund klart og selvsikkert over
sin form. — Drømmen spiller til alle tider, like til de
siste dikte, en overordentlig stor rolle i Wergelands
poesi, — denne forunderlig skapende tilstand utenfor
virkeligheten lå så nær den henførelse som fulgte med hans. inspirasjon.
Hans sjels fortsatte liv efter døden, hans sjel i drømmen, hans sjel i inspi-
rasjonen — det var for ham sjelelige tilstander som lå tett inntil hverandre,
— han er da løsnet og befridd for sitt legeme. Langt senere da han var
blitt sig sitt eget diktervesen tydelig bevisst, skrev han:
Aanden, hen i Syner reven,
i Henrykkelse forvildes,
mens dit Øie, i Sekunden,
der er i sin Flugt forsvunden,
ligner blegt en bortebleven
sjunken Kildes
aabne tomme hule Grav.
Drømmens genius er likesom inspirasjonens, henrykkelsens, en av de ånder
som tjener ham og åpenbarer ham verdensaltet i det største og i det minste:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
