Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Wergelandstiden. 1820—1845 - Henrik Arnold Wergeland
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HENRIK ARNOLD WERGELAND 117
Billett av 21. februar 1845 til slottsarkitekt W. Linstow: «Jeg flagger imorgen i Anledning af Kongens
Besøg paa Slottet; og det var Skik. WVoici! >: Øverst hvid Gjøs med rødt Flag. Samt fransk Flag (det
republikanske, hvorved C. I. blev stor. Udaf Loftet stort nyt Flag. Paa Husets Sider gl. norsk Flag.
S. T. Hr. Linstow. Men hvad Tid kommer han? Jeg ønsker denne Lap tilbage forat give min Fader en
Ide. *1/9 Deres HenrWgd.
det over Nordens åndshimmel vært sett et skjønnere syn enn Henrik Werge-
land på hans dødsleie. Meir Goldschmidt sendte ham sin beundrende
hilsen. Forsoningen med folket blev fullkommen.
Det siste han arbeidet på, var det nasjonale lystspill mot Amerika-
feberen — en bønn til den norske bonde om å være tro mot sin jord. Den
10. juli kunde han ikke skrive lenger. Om kvelden den 11., da det ryktedes
at det led mot slutten, samlet det sig meget folk utenfor hans hus, både
i haven og i gårdsrummet. Det var hans «nærmeste» som samledes om
dødsleiet — folket selv. Klokken 1 om natten (den 12.) døde han. Dagene
før begravelsen var det en stadig strøm av folk som vilde se ham. Han
blev begravet fra Vor Frelsers kirke den 17. juli.
På en forunderlig måte og anderledes enn noen annen norsk dikter
vedblev han å leve i det norske folks bevissthet. I den første tid efter
hans død så det ut som om det annet parti nu helt skulde råde grunnen.
Schweigaard og Welhaven blev nasjonens første menn. Endog Studenter-
samfundet blev erobret tilbake fra Wergelands feller. I et brev av 15.
januar 1846 efter en 13.-januarfest i Studentersamfundet, hvor Welhaven
hadde holdt festtalen, triumferer Halfdan Kjerulf over at Samfundet nu
er erobret, og legger til: «At paa den anden Side Sundt, da Minde-
bægrene tømtes, «med inderligt Vemod» nævnede Henrik Wergeland og
dennes Minnesskaal blev modtaget med umaadelig Applaus, maa man ei
forundre sig over. Wergelands Navn staaer endnu og vil i lang Tid staae
i en Nimbus; til at blegne disse Straaler udfordres lang Tid og mangen
Luttringsproces.» Men det skulde gå slik at det blev Wergelands ånd som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
