- Project Runeberg -  Illustrert norsk litteraturhistorie / 4. De store diktere /
113

(1934-1935) [MARC] Author: Kristian Elster
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store diktere - Henrik Ibsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HENRIK IBSEN 113

sig slik, trukket sig slik
tilbake i sin kunst, vilde
da også hans kunst vært
enklere, større Kunde
han da ha skapt «Opstan-
delsens Dag» og ikke det
bitre, skremmende billede
av jordlivet? Irene fel-
ler denne hårde dom over
dikterne — hun kaller
billedhugger Rubek med
forakt en «digter»: «Fordi
du er slap og sløv og fuld
af syndsforladelse for alle
dit livs gerninger og for
alle dine tanker. Du har
dræpt min sjæl, og så
modellerer du dig selv i
anger og bod og beken-
delse, — og dermed er
det regnskab opgjort me-
ner du.» Man kan ikke
si at den dikter som i
en høi alder skrev de ord
om dikterne, er slapp

Henrik Tbsen, 1900.

og sløv mot sig selv.

Professor Rubek er verdensberømt kunstner som Ibsen var det. Leden
er over ham — berømmelsen, «det er kanske ulykken det», — «det er
ikke møjen værd at gå der og slide sig ud for mobben og massen — for
hele verden». Og om selve det at være kunstner har han de beske og
hårde ord: «Det var det, at hele dette her med kunstnerkald og med
kunstnergjerning — og sligt noget, — det begyndte at forekomme mig som
noget så tomt og hult og intetsigende i grunden.» Og da fru Maja spør
ham, hvad han vil sette i stedet, svarer han livet — livet i solskinn og
skjønnhet.

Professor Rubek har forbrutt sig mot livet. Han har tatt en kvinne
og forbrukt hennes kropp og sjel, alle hennes livsmuligheter for sin kunst.
Livet — det skjønne liv — «dejligt, dejligt var livet ved Taunitzer See» —
var for ham en episode i hans kunstnerliv, og han slapp det, selve livet,
da han trodde han ikke mere hadde bruk for det til sin kunst. Eller ret-

8—1IV.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 20:49:57 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/elster/4/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free