Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - De store diktere - Bjørnstjerne Bjørnson
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BJØRNSTJERNE BJØRNSON 145
Bjørnson-løkken i Munkedamsveien 57, Oslo (nu nedrevet), hvor dikteren bodde fra 1869 til 1875.
Vil man ha et inntrykk av hvor avgjørende nyskapende Bjørnsons
lyrikk virket den gangen den kom ut, kan man sammenligne den med noe
av det beste i nordisk romantisk lyrikk. Man vil da se hvor dagklar og
frisk og natursterk han var. Ta slutningsscenen i Oehlenschlågers «Hakon
Jarl», Thoras skjønne klage over Hakons lik, et av de ypperste stykker
lyrikk i nordisk diktning:
Saa est Du nu da skrinlagt, Hakon Jarl!
I Thoras Skrin — Det hadde mindst jeg ventet.
Nu Fred med dine trætte Ben i Graven!
Hvis Du har syndet, har Du bødet for det,
Og ingen spilde mer et frækt og grusomt
Letsindigt Ord, til Skjændsel for dit Rygte.
Jeg elsker Dig i Døden som i Livet.
For kort Tid siden glimred Du i Nord,
Som Solen, hvorved alting faar sin Glands;
Nu har den hele store Helteflok
Forglemt Dig, hylder nu et fremmed Lys.
Et blysomt, qvindligt Hjerte slaar kun end
Af stille Vemod ved dit kjære Minde.
Saa lad da hende yde Dig den Hæder,
Som dine Mænd har glemt i Glædens Rus.
Sammenlign hermed Bergljots klage over den døde Einar:
10 — IV.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
