Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det tyvende århundre. 1900—1933 - Sigrid Undset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SIGRID UNDSET 31
Sigrid Undsets hjem ved Lillehammer.
mende, skal man forstaa og raade over sit liv. Hvor mange mon det er
som greier det —.
Og lykken i barna er saa selvfølgelig at man tænker ikke paa det.
Alle de stundene det glitrer i hjertet av glæde — over det rare de sier,
og de komiske første skridtene, og at de viser folkevet, og naar de kommer
med sine kjærtegn, og at man rører ved dem, og over en forskrækkelse
som er overstaat, og en sygdom som ikke blev til noget farlig. Vi tænker
ikke paa at det er lykken, alle de tusen smaa glimtene. Endda det er dem
som vi lever av. Ingen mennesker kunde leve uten de var lykkelige av
og til indimellem, men vi tenker ikke paa det, naar det er der. Vi vet
bare rigtig av os selv, naar vi er ulykkelige. Saa længe jeg har barna
mine, vet jeg at jeg orker at leve — gladelig, hvordan saa alt andet i livet
blir for mig.
Og naar jeg tænker paa at Kristian og jeg har elsket hinanden, og
at vi gjør det igrunden endda, og at saan som det er mellem os nu, saan
vil det bli til vore dages ende — saa tror jeg, at jeg skal godt orke at
dø engang.»
I «De kloke Jomfruer» er der ingen tydelig moralforkynnelse, livet
trer en umiddelbart i møte i fortellinger om enkle, hederlige og bra kvin-
ner som savner det i sitt sinn som for menn er det dragende, det mystisk
lokkende, som ingen hjertelighet og brahet kan erstatte. «Tjodolf»> og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
