Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Jacob. Jeg har et Brev til Monsøren.
Montanus tar og læser Brevet. Jacob gaaer ud.
Montanus.
Min allerkiæreste Ven!
Jeg havde aldrig kunnet bilde mig ind, at du saa
let skulde forlade den, som udi saa mange Aar har
baaret saadan bestandig og uforfalsket Kiærlighed til dig.
Jeg kand sige dig det for vist, at min Far er saa
forpikket mod den Mening, at Jorden er rund, og holder det
for saa stor Troes-Artikel, at han aldrig gir mig bort til
dig, med mindre du bifalder hans og andre got Folkes
Troe her i Byen. Hvad kand det nytte dig, enten
Jorden er lang, rund, ottekantet eller firekantet? Jeg beder
dig for all den Kiærlighed, jeg har baaret til dig, at du
beqvemmer dig til den Troe, som vi saa lang Tiid har
befundet os saa vel efter her paa Bierget; hvis du ikke
føyer mig herudi, da vær vis paa, at jeg gremmer mig
til Døde, og at hele Verden vil have Afskye for dig, som
har været Aarsag til dens Død, der har elsket dig som
sin egen Siæl.
Elisabeth Jeronimus Datter.
Med egen Haand.
Ach Himmel, dette Brev bevæger mig, og bringer
mig i stor Tvilraadighed, saa at jeg maa sige med Poeten:
...........Utqve securi
Saucia trabs ingens, ubi plaga novissima restat,
Qvo cadat, in dubio est, omniqve a parte timetur:
Sic animus...........[1]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
