Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paa den ene Side staaer Philosophien, som byder mig
holde Stand; paa den anden Side min Kiæreste, der
bebreyder mig min Koldsindighed og Utroeskab. Men skulde
Erasmus Montanus af nogen Ting lade sig bevæge at
staae fra sin Mening, som hidindtil har været hans
Hoved-Dyd? Ney vist ingenlunde. Dog her er jo Nød, som
bryder alle Love. Hvis jeg herudi ikke beqvemmer mig,
saa giør jeg mig selv og min Kiæreste u-lykkelig; hun
gremmer sig ihiel af Sorg, og all Verden vil hade mig
og bebreyde mig min Utroeskab. Skulde jeg forlade den,
der udi mange Aar har baaret en saadan oprigtig
Kiærlighed til mig? Skulde jeg være Aarsag til hendes Død?
Ney det kand ikke skee. Dog betænk dig, hvad du giør,
Erasme Montane, Musarum & Apollinis pulle![1] Her
har du Leylighed at lade see, at du est en ret
Philosophus; jo større Faren er, jo større Laurbær-Krantze
erhverver du inter Philosophos[2]. Tænk hvad dine
Commilitones vil sige, naar de faaer saadant at høre: Det er
ikke den Erasmus Montanus meer, der hidindtil har
forsvaret sin Mening til yderste Blods-Draaber. Om gemene
og u-lærde Folk bebreyder mig Utroeskab mod min
Kiæreste, saa vil Philosophi derimod løfte mig op til Skyerne,
just det, som beskiemmer mig hos hine, kroner mig med
Ære hos disse. Jeg maa derfor staae imod denne Fristelse.
Jeg staaer imod den. Jeg overvinder den. Jeg har alt
overvundet den. Jorden er rund. Iacta est alea.[3] Dixi.[4]
Raaber paa Jacob. Jacob! det Brev, som du leverede mig
fra min Kiæreste, har intet virket hos mig. Jeg blir ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
