- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
117

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

117

var det det betegnende ved hin Bevægelse, at den var stærk
nok til at trænge indenfor en saa »korrekt« Skole som vor
og til at finde et Ekko endog iblandt mine Slægtninge.

Jeg plejede at tilbringe Fridagene hos en af mine Tanter,
som allerede i et forudgaaende Kapitel er omtalt under Navn
af Fyrstinde Mirski. Onkel var udelukkende optaget af
sine raffinerede Frokoster og Middage, og hans Hustru og
Datter førte paa deres Side en meget behagelig Tilværelse.
Min Kusine var en smuk ung Pige paa nitten Aar, dertil
sjælden elskværdig, og alle hendes Fætre var forelskede i
hende. Hun elskede en af dem igen, og ønskede
inderligt at gifte sig med ham. Men indenfor den russiske
Kirke anses et Ægteskab mellem Fætter og Kusine for at
være en stor Synd, og den gamle Fyrstinde havde forgæves
ansøgt de højeste gejstlige Myndigheder om, at der i dette
Tilfælde maatte gøres en Undtagelse. I det Haab, at Datteren
i andre Omgivelser skulde linde en mere passende Bejler end
sin egen Fætter, var Tante saa flyttet til St. Petersborg, .leg
kan her strax sige, at delte blev spiltit Ulejlighed, og det
uagtet Hovedstadens mest elegante unge Gardeofficerer og
Diplomater færdedes i Fyrstinde Mirskis pragtfulde Saloner.

Et saadant Hus skulde man tro var det sidste, der
kunde afgive Ekko for revolutionære Ideer, og dog var del i
dette Hjem, at jeg gjorde mit første Bekendtskab med Tidens
revolutionære Litteratur. Herzen, den store Emigrerede, var
netop i London begyndt at udgive sit Tidsskrift
»Polar-stjærnen«. Bladet vakte stærk Opsigt i Busland selv indenfor
Hofkredse, og blev hemmeligt læst overalt i St.
Petersborg. Paa en eller anden Maade fik min Kusine fat i det,
og vi læste det sammen. Hendes Hjærte gjorde Oprør imod
den Tvang, man vilde paalægge det, og hendes Sind var
derfor særligt modtageligt for den mægtige Kritik, som den
geniale Skribent udslyngede imod russisk Enevælde og
Begerings-Systemels Raadenskab. Med en Følelse, der nærmest

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0133.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free