- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
118

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

118

grænsede til Afguderi, betragtede jeg de fem ædle Hoveder,
der var trykt paa Bladets Omslag, og forestillede
»December-Mændene« — Bestuzheff, Kahovskiy, Péstel, Ryléeff og
Mura-viov-Apostol, de fem Mænd, som Nikolaus den Förste lod
hænge som Oprørere den fjortende December 1825.

Turgeniew sagde om Herzen, at han skrev med Taarer
og Blod, og at ingen anden Russer havde skrevet saaledes,
og vist er det, at Skønheden i hans Stil, Aanden, der
prægede hans Ideer i Forbindelse med hans dybe Kærlighed til
Rusland, til den Grad slog ned i min Sjæl. at jeg læste og
læste om igen hver enkelt af disse Sider, som maaske mere
er fyldt af Hjærte end af Hjænne.

1 Begyndelsen af Aaret 1890 udgav jeg min förste
revolutionære Avis. Kunde jeg i en Alder af atten Aar vei være
andet end en Tilhænger af Konstitutionen? Selvfølgelig skulde
min Avis paapege Nødvendigheden af. at Rusland lik en
Konstitution. Jeg skrev om Hoffets unødvendige og latterlige
Udgifter, den uhyre Sum, det kostede at holde en Flaade
nede i Middelhavet som Æresvagt for Enkekejserinden, der
forøvrigt døde kort Tid efter, og jeg henledte
Opmærksomheden paa Embedsmændenes Misgreb, hvilket jeg saa ofte
havde hort tale om, samt paaviste, al en Konstitution var
den eneste Udvej. Jeg tog tre Afskrifter af min Avis og
puttede dem ned i Skufferne til tre af de ældre Kammerater —
af dem. jeg Iroede der havde mest Interesse for Sagen. Jeg
bad mine Læsere om at lægge deres Bemærkninger bag det
store skotske Ur, der stod i Bibliotheker Med bankende
Hjærte saa’ jeg næste Dag efter, om der var noget Svar til mig
bag Uret — og fandt to Billetter. To af Kammeraterne skrev,
at de sympathiserede fuldstændigt med mig, men gav mig
det Raad, ikke at risikere for meget. Jeg skrev mit andet
Nummer, hvori jeg endnu mere hensynsløst forklarede
Nødvendigheden af, at alle Kræfter mødtes til Enhed i Frihedens

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0134.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free