Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
137
hvad jeg saa’, denne Kunst, og det endog uden en
Kammertjeners Mellemkomst.
Som jeg allerede har fortalt, folte jeg i Begyndelsen af
mit Tjenesteaar en stærk Beundring for Kejseren, de Liv
egnes Befrier. Fantasien forer ofte den Unge ud over
Øjeblikkets Realiteter, og min Sindsstemning var dengang
saaledes, at hvis der i min Nærværelse var blevet gjort et
Angreb paa Czarens Person, vilde jeg have beskyttet ham med
mit Legeme. En Dag i Begyndelsen af Januar 1862 saa’ jeg
ham pludselig forlade sin Æresstab og ganske alene gaa
hurtigt hen imod de store Sale, hvor Dele af samtlige
Regimenter i St. Petersborgs Garnison stod opstillede til Parade.
Denne plejede i Almindelighed at holdes i fri Luft, men
grundet paa den usædvanlig stærke Frost skulde den i Aar
foregaa i Ridehuset, og Kejseren, der ellers altid ved
Revyerne red i fuld Galop langs Fronten, maatte nu vandre
til Fods foran Regimenterne. Mine Hofpligter var forbi, saa
snart Kejseren optraadte i sin Funktion som militær
Befalingsmand, og jeg skulde da ikke længer følge ham. Men
da jeg nu til min Forbavselse saa’, at ingen af hans
Adjudanter var lil Stede, og at ikke en eneste af hans Suite
fulgte ham, sagde jeg til mig selv: »Alene maa han ikke
være!« og lob efter ham.
Om Kejseren den Dag havde særlig travlt eller andre
Grunde for at faa Revyen hurtig overstaaet, véd jeg ikke,
men sikkert er det, at han mere løb end gik foran Rækkerne.
Han, der var meget høj, tog saa lange og hurtige Skridt, al
jeg havde den største Vanskelighed med at følge ham og
enkelte Steder maatte give mig lil at løbe for at være tæt
bag ved ham; det saa’ næsten ud, som om han løb for en
Fare. Hans Ophidselse forplantede sig til mig, og jeg havde
en Følelse af, at jeg hvilket som helst Øjeblik kunde blive
nødsaget til at springe frem foran ham for at dække ham
og beklagede inderligt, at jeg ikke havde min sædvanlige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
