Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
Toledoklinge, men kun mit Ordonants-Sværd, der langtfra var
saa godt et Vaaben. Først efter at have passeret den sidste
Bataillon, sagtnede Kejseren sine Skridt, og under sin Vej
ind til en af de andre Sale vendte han sig om og modte
mine Ojne, der glinsede efter den hurtige Gang. Den yngste
af Adjudanterne kom nu lobende i fuld Karriere i den anden
Sal bag os. Jeg ventede at faa en stræng Irettesættelse, men
i Stedet for sagde Kejseren kun, mere som ei Udtryk for
sine egne Tanker: »Er du her, flinke Dreng?« og idet han
langsomt vendte sig hort igen, opfattede jeg et Glimt af dette
fraværende, haabløse, som jeg oftere for havde iagttaget i
hans Blik.
Saaledes var min Sindstilstand dengang, men enkelte
Hændelser saa vei som den reaktionære Karakter, Alexander den
Andens Politik begyndte at antage, lod liere og flere Tvivl
opstaa i mit Hjærte. Hvert Aar den sjette Januar fejredes der
i Rusland en halv kristen, halv hedensk Skik, den at indvie
Vandene. Ved Nevaen blev der bygget en Pavillon lige
overfor Slottet, og hele den kejserlige Familie, anført af
Gejstligheden, kom gaaende i Procession over Kajen for at stille sig
op i Pavillonen, hvor der blev sunget et Tedeum, medens
Korset slyngedes ned i Flodens Vande. Under hele
Ceremonien maatte alle staa barhovedede. Paa den tilfrosne Neva og
oppe paa Kajen stod Tusinder af Tilskuere. Frosten var del
Aar meget stærk, og for at beskytte sig imod Kulden havde
en gammel General taget en Paryk paa, som imidlertid
havde forskubbet sig og laa paa tværs over Hovedet, uden
at han selv vidste det. Storfyrst Konstantin opdagede det
øjeblikkeligt, og han og de øvrige Storfyrster saa’ ufravendt
paa Generalen og lo hele Tiden, medens Tedeumet blev
sunget. Den gamle Herre stod med et stupid Smil uden at
kunne begribe, hvorfor han var Skyld i saa megen
Munterhed. Tilsidst hviskede Storfyrst Konstantin til Kejseren,
som nu ogsaa saa’ paa Generalen og lo.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
