- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
182

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

182

Dækket og gentog uafbrudt: »Alt er tabt! Alt er tabt!«
Paa denne Del af Amurflodens Lob er Landsbyerne faa og
spredte, og vi kunde saaledes ikke faa ringeste Oplysning.
En ny Storm blæste op, og da vi endelig naaede en By, fik
vi at vide, at der ingen Fartøjer var passeret, men at
delden foregaaende Dag var svømmet Masser af Vraggods ned
ad Floden. Efter al Sansynlighed maatte mindst fyrretyve
af Prammene være forulykkede, det var en Ladning af 2000
Tons og betød Hungersnød for det nedre Amurland, hvis ikke
der endnu rettidig kunde bringes Undsætning. Men vi var
allerede langt ude paa Sommeren, 0111 kort Tid vilde
Skibsfarten være forbi, og der var dengang endnu ingen
Telegraf-linie langs Floden.

Vi holdt Baad 0111. hvad vi bedst kunde gore, og
Resultatet blev, at Majoren saa hurtigt som muligt skulde se at
naa Amurs Munding; muligvis kunde han endnu, før
Skibsfarten horte op, faa gjort nogle Indkøb af Korn i Japan
Jeg derimod skulde saa hurtigt som muligt rejse op ad
Floden og se at faa konstateret Tabene. Den lange Strækning
paa Amur- og Shilka-Floden maatte jeg tilbagelægge i største
Skyndsomhed, i Baade, til Hest, eller ombord paa en Damper,
hvis jeg var saa heldig at træfie en; det gjaldt 0111 at bringe
Myndighederne i Ghita Meddelelsen hurtigt, for at der, mens
det endnu var Tid, kunde blive sendt, hvad man havde parat
af Forraad. Naar Hungersnøden staar for Døren, er det
ikke Uger det drejer sig om; men hver enkelt Dag, der kan
vindes, faar Betydning.

Jeg begyndte min lange Rejse i en Robaad, og skiftede
Roere omtrent hver femte Mil ved hver Landsby, jeg kom
til. Det var en meget langsom Fremgangsmaade, men at
vente paa en Damper, muligvis i hele fjorten Dage, gik ikke
heller an. I Mellemtiden kunde jeg dog maaske naa’
Ulykkesstedet og se, om slet intet af Provianten var reddet; og
i Khabarovsk ved Usuris Munding traf jeg rimeligvis en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0198.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free