Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
Damper. Vi holdt os saa vidt muligt langs Kysten, men
flere Gange maatte vi over brede Billoder, og Bolgerne, som
den stærke Blæst stadig holdt i Gang, truede hvert Ojeblik
med at begrave vort lille Fartøj. En Dag skulde vi over en
saadan Bitlod, der omtrent var en halv Fjerdingvej bred;
toppede Bolger, høje som Bjærge rejste sig foran os, mine
to Roersfolk — to Bonder - bleve hvide af Skræk og
mumlede Bønner med skælvende Læber. Kun han, der holdt
Roret — en Dreng paa femten Aar — bevarede sin Bo og
holdt et vagtsomt Oje med Bølgerne. Saa snart de et
Ojeblik syntes at mindskes, gled vi ind imellem dem, og naar
de saa atter rejste sig i en truende Højde foran os, gav han
Baaden en let Drejning og tvang den stot igennem. Baaden
tog stadig Vand, og jeg oste uafbrudt uden dog at kunne
holde os klar for Vand. Flere Dage i Træk sejlede vi paa
denne ubehagelige Maade over en Mængde Bifloder. Jeg
tvang aldrig mine Folk til at ro videre, de var alle vidende
om, at min Bejse havde Hastværk, og trods deres Angst
førte de mig igennem. »Der er ikke syv Død i Ens Liv,
men én kan man ikke undgaa,« sagde de, slog Korsets Tegn
for sig og trak videre paa Aarerne.
Jeg naaede snart Stedet, hvor Prammene var forulykkede.
Fireogfyrretyve var ødelagte, og kun en Ubetydelighed af
Ladningen var reddet. To Tusinde Tons Korn var gaaet
til Bunds; med denne Efterretning fortsatte jeg min Rejse.
Nogle Dage senere blev jeg indhentet af en lille Damper,
der langsomt arbejdede sig op ad Floden. Da jeg var
kommen ombord fik jeg at vide af Passagererne, at Kaptainen i
et Anfald af Delirium var sprungen over Bord og nu —
efter at man havde faaet trukket ham op igen — laa syg
nede i Kahytten. De bad mig om at tage Kommandoen, og
jeg havde intet Valg. Til min store Forbavselse opdagede
jeg meget hurtigt, at alt gik af sig selv, i en saa udmærket
Gang var det hele; jeg paraderede pligtskyldigst paa Kom-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
