Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
mandobroen, men havde intet at gore. Kun ved
Anløbs-stederne, hvor vi tog Brænde ind til Maskinen, havde jeg et
Par Øjeblikkes Ansvar, og om Morgenen forsøgte jeg at
paavirke Folkene til at begynde Sejladsen igen, saa snart den
förste Dagning viste sig; men deri bestod ogsaa hele min
Kaptains-Virksomhed — en hvilken som helst Matros vilde
kunne have gjort det lige saa godt.
Tanken 0111 Hungersnøden, der truede Amur-Distriktet
næste Foraar, forlod mig ikke et Øjeblik. Sejladsen ombord
paa den lille Damper gik mig ikke hurtig nok og for at
vinde, om det saa biot var en Dag, forlod jeg Skibet og
fortsatte et godt Stykke til Hest, ledsaget af en Kosak. Vi
kom paa dette Ridt igennem en af Sibiriens vildeste
Bjærg-egne og vovede ikke af Frygt for Overfald i de tætte
Skove at standse om Natten for at tænde en Ild. Men
jeg havde heller ingen Tid at give bort; hver Dag bragte
os det Øjeblik nærmere, da Skibsfarten maatte indstilles, om
Nætterne begyndte der allerede at samle sig Is paa Floderne.
Endelig traf jeg Guvernøren i Transbaikalien og min Ven
Oberst Pedashenka i Forbryderkolonien Kara ved
Shilka-floden. Pedashenka paatog sig saa hurtigt som muligt at
indskibe, hvad de der havde og kunde undvære af
Fødemidler. For mit vedkommende fortsattes Rejsen; jeg skulde
melde Myndighederne i Irkutsk det forefaldne. Da jeg kom
dertil, var jeg ved at falde sammen af Overanstrengelse;
men alle undredes ogsaa over, at jeg havde kunnet gore
Rejsen saa hurtigt. Ungdommen kommer imidlertid hurtig
til Kræfter, og da jeg havde sovet — jeg skammer mig ved
at sige, hvor mange Timer i Døgnet — var jeg snart helt
flink igen.
»Har De nu faaet udhvilet?« spurgte General-Guvernøren
mig omtrent en Ugestid efter min Ankomst til Irkutsk.
»Kunde De paatage Dem allerede i Morgen som Kurer at
rejse til St. Petersborg for selv at melde Ulykken med Pram-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
