Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
Egen voxer ikke i Sibirien, undtagen paa den ostlige
Skraa-ning af Høj-Plateauet. »Og se, her er Nøddetræer! — Men
hvad er det for et Træ?« Det var en Lind, den voxer ikke
i Rusland; men jeg vidste, at den fandtes blandt
Man-sehuriets Flora. Og disse Nordboere, hvis stadige Drøm
og Længsel var de varme Lande, jublede af Henrykkelse,
kastede sig ned i det frodige, kraftige Græs og syntes at have
Lyst til at kysse det; men deres Længsel efter »den store
Flod« var nu stærkere end nogensinde før. Da vi omtrent
fjorten Dage senere tændte vor sidste Lejr-Ild — omtrent
fire Mil fra Amur — var de utaalmodige som Børn; strax
efter Midnat begyndte de allerede at sadle deres Heste og
anmodede mig om at bryde op længe før Daggry. Endelig
saa’ vi oppe fra en Bakke den majestætiske Flods blaa Vande
brede sig foran os, Kosakkernes Ojne straalede i næsten
poetisk Begejstring ved dette Syn. Det stod klart for mig,
at tidligere eller senere — med eller uden Hjælp, ja selv
imod den russiske Begerings Ønske — vilde begge
Flodbredder tilligemed de umaadelige ubeboede Strækninger i det
nordlige Manschuri være taget i Besiddelse af russiske
Nybyggere, aldeles som Missisippis Kyster i sin Tid blev
koloniseret af kanadiske Udvandrere.
Den gamle, halvblinde Kineser, nied hvem vi havde gjort
Hejsen, havde imidlertid iført sig sin blaa Kappe og sin
officielle Hat med Glasknappen oppe i Pullen; næste Morgen
erklærede han, at han ikke kunde tillade os at gaa videre.
Vor .Eldste havde taget imod ham og hans Skriver i sit Telt,
og den Gamle gentog kun, hvad Skriveren hviskede ham i
Øret. Han forlangte, at vi skulde slaa Lejr, hvor vi nu var og
afvente vore Pas, som han forst vilde sende til Peking. Vi
gjorde energisk Indsigelse, og han forsøgte nu at komme vore
Pas til Livs.
»Hvad Slags Pas er det egentlig?« sagde han og
betragtede haanligt det store hvide Ark Papir, der kun indeholdt
13
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
