Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
192
en Stenbunke veil Vejen; der var stukket Grene ind mellem
Stenene og var bundne lunge Hestehaar og Laser af Klude til
dem. Den Gamle kravlede ned af sin lille tohjulede Vogn, trak
nogle Haar ud af sin Hests Manke og bandt dem til Grenene
paa Stenbunken. Vi spurgte, hvad det skulde betyde.
»Det er en »obo!» —« svarede han. »Floderne løber nu
til Amur!«
»Er vi allerede igennem Khingan?« spurgte vi.
»Ja, der er ikke liere Bjærge; nu er det kun bakket
Land lige ned til Floden.«
Denne Meddelelse fremkaldte Jubel i vor Karavane.
»Floderne løber til Araur — til Amur!« raabte Kosakkerne
glædestraalende. Fra deres Barndom af havde de hort de
Gamle i Slægten fortælle om den store Flod, hvor Vinen gror
vildt, og Engene i Hundreder af Miles Udstrækning er saa
frugtbare, at de kan skabe Millioners Velstand. Efter at
Amur-Distriktet var annekteret af Busland, havde de hort
fortælle 0111 den lange Rejse derhen og om de förste
Nybyggeres mange Genvordigheder, medens de, som havde bosat
sig ved den øvre Amur, havde Lykken med sig. Nu havde
vi fundet en kort og direkte Vej til dette Vidunderland!
Foran os havde vi en stejl Skraaning, ned ad hvilken
Vejen slyngede sig i Zigzag til en lille Flod, der imellem
toppede Bjærge førte videre lige til Amur. Man kan tænke
sig, hvor fornøjet jeg blev ved denne overraskende geografiske
Opdagelse. Imidlertid var vore Kosakker hurtigt komne af
Hestene og bandt nu ogsaa pligtskyldigst Hestehaar til
Grenene. Sibiriens Befolkning nærer en ærefrygtblandet Rædsel
for de hedenske Guder, som efter dens Opfattelse er
ondskabsfulde Væsener, ikke gode at komme i Kast med, og det
er derfor klogest at staa paa en venskabelig Fod med dem
og bejle til deres Gunst ved smaa Opmærksomheder.
»Se lier, hvilket mærkeligt Træ!« udbrød de, da vi var
komne længere ned imod Dalen. »Er det ikke en Eg?«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
