- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
267

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

267

det meste kun er Forstillelse, er ham imod, og nærmest
som en Protest imod Fædrenes glatte Smidighed antager han
i sit Væsen en vis ydre Barskhed. Han har set disse Fædre
optræde som rene Barbarer overfor deres Hustruer, Børn og
Livegne og samtidig hørt dem tale som sentimentale
Idealister, og han oprøres imod den Slags Idealisme, som til
Trods for sine højtravende Fraser dog nok saa nydeligt
forstaar at forlige sig med de alt andet end ideale Forhold,
der findes i Rusland. Ogsaa Kunsten hørte til de Ting,
Nihilisten lod haant om. Det fyldte ham med den dybeste
Uvilje at hore de evige Talemaader 0111 Skønhed, Kunstens
Ideal, Æsthetik o. s. v., som Folk saa gærne slog om sig
med, medens samtidig enhver Kunstgenstand blev købt for
Penge, der var afpressede den forsultne Bonde eller den
usselig betalte Arbejder. Den skarpe Dom over Kunsten,
som senere en af Aarhundredets største Kunstnere, Tolstov
nemlig, har fældet, fandt hos Nihilisten Tilslutning i følgende
Udtalelse: »Et Par Støvler er en nyttigere Ting end Eders
Madonnaer og al Eders opstyltede Tale om Shakespeare,
o. s. v.!«

Ægteskab uden Kærlighed og Fortrolighed uden
Venskab fordømtes strængt. Den unge, nihilistisk paavirkede
Pige, der af sine Forældre holdtes som en Dukke i en
Dukkestue og skulde tvinges til at gøre et Fornuftparti,
foretrak at forlade sit velhavende Hjem og sine Silkekjoler; med
Haaret kort afklippet og i en tarvelig sort Kjole søgte hun
at blive optaget ved en af de kvindelige Læreanstalter og
saaledes at naa personlig Uafhængighed. Den gifte Kone,
der følte, at hendes Ægteskab ikke længer var, hvad det
burde være, at hverken Kærlighed eller Venskab forbandt
hende med den, der for Loven betragtedes som hendes Mand,
foretrak helt at bryde dette Baand. Hun udsatte ofte sig
selv og sine Børn for Fattigdom og Ensomhed, for ikke at
vedblive at leve paa en Løgn.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0283.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free