Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
2(58
Nihilistens Sandhedskærlighed viste sig i de mindste
Enkeltheder i hans daglige Liv. Han foragtede alle
konventionelle Talemaader og udtrykte sine Meninger paa en
ligefrem, kort Maade, ja yndede endog at optræde med en vis
ydre Bryskhed.
I Irkutsk havde vi en Klub, hvor vi plejede at komme
sammen en Gang om Ugen, og der blev danset en Del Jeg
var en Tid hyppig Gæst ved disse Sammenkomster; men
efterhaanden som mit Arbejde voxede, fandt jeg ikke Tid
til at gaa derhen. Efter at jeg i liere Uger ikke havde vist
mig i Klubben, spurgte en af Damerne en Aften en Ven af
mig, hvorfor jeg aldrig mere kom til Soiréerne. Min Ven
svarede lidt hensynsløst: »Han tager sig nu en Bidetur,
naar han trænger til Molion!« »Men selv 0111 han ikke vil
danse, kunde han dog gærne komme og tilbringe ei Par
Timer sammen med os!« bemærkede en anden af Damerne.
»Hvad skulde han det for’?« svarede min nihilistiske Ven.
»Skulde han maaske sidde her og konversere om Moder og
Pelsværk? — Nej, det har han faaet nok af!« »Da véd jeg
dog, at han hyppigt besøger Frøken N. N.« bemærkede en af
de unge Damer frygtsomt. »Del er sandt!« svarede min Ven
paa sin lidet kavallermæssige Maade. »men det er en ung
Pige, der studerer, og han hjælper hende med Tysk«. Denne
Samtale havde til Folge, at de Heste unge Damer i Irkutsk
begyndte at bestorme Alexander, min Ven og mig med
Spørgsmaal om, hvad de helst burde læse og lære. Med samme
usminkede Ligefremhed udtalte Nihilisten sig overfor alle,
som han kendte. Han sagde, at det var det rene Hykleri
at tale om »de stakkels fattige Mennesker«, saa længe man
selv sad lunt inden Døre i rigt udstyrede Sale og ikke
betalte »de stakkels Mennesker« ordentligt for deres Arbejde;
og det generede ham ikke det ringeste al sige til en
overordnet Embedsmand, al han, saa længe han ikke bekymrede
sig en Smule om de Mennesker, han var sat til at regere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
