- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
401

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

401

ikke kommen tilbage. Fangerne, ja endog Vogterne selv,
begyndte at blive urolige for ham. »Skulde han have faaet
Tid til at komme til en anden Jurisdiktion, siden han endnu
ikke er her,« spurgte de hverandre. »Man maa biot haabe,
at han ikke er bleven indviklet i noget slemt« — dermed
mente de noget værre end Tyveri — »Det vilde være Synd
for ham, det var saadan en pæn, stille gammel Mand!« Det
viste sig, at den første Formodning var den rigtige. Der kom
Meddelelse fra et andet Fængsel om, at han var der og
havde ansøgt om at maatte blive flyttet til Clairvaux.

De gamle Fanger frembyder det sørgeligste Syn. Mange
af dem har begyndt deres Fængselserfaringer i Barndommen
eller som unge Mænd. »Men én Gang i Fængsel betyder
altid i Fængsel!« siges der, og naar de først var omkring de
Tres, vidste de, at de ingen anden Udsigt havde end at ende
deres Liv i Fængslet. For lidt hurtigere at gøre Ende paa
denne Tilstand, plejede Fængsels-Administrationen at lade de
gamle Fanger arbejde i Værkstederne, hvor der af alle Slags
uldne Klude og Affaldsrester blev lavet Filtsko. Støvet, som
opstod ved dette Arbejde, foraarsagede i Reglen, at de hurtigt
flk Tæring og saaledes snart blev befriede fra deres sorgelige
Tilværelse. Saa fulgte fire Medfanger den gamle Kammerat
til Jorden; med Fængselspræsten i Spidsen, som mekanisk
opramsede sine Bønner, mens han betragtede Træerne langs
Vejen, drog Toget afsted; de fire Fanger, der bar Kisten, nød
den midlertidige Frihed, og Graverens sorte Hund var den
eneste, der syntes at føie Øjeblikkets Højtidelighed.

Dengang de forbedrede Centralfængsler blev indførte i
Frankrig, troede man at kunne gennemføre
Afsondrings-Systemet; men det er den menneskelige Natur saa absolut
fjendtligt, at man snart maatte opgive det i dets yderste
Konsekvenser. Desuden er i Virkeligheden endog ensomt Fængsel
ingen Hindring for at komme i Forbindelse med de andre
Fanger.

26

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0417.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free