- Project Runeberg -  En anarkists erindringer /
402

(1900) [MARC] Author: Petr Kropotkin Translator: Emmy Drachmann With: Georg Brandes
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

402

For den ydre Iagttager er Fængslet stumt, men i
Virkeligheden foregaar Livet der lige saa virksomt som i en lille
By. Dæmpede Stemmer, Hvisken, hurtigt udtalte Ord og
smaa bitte beskrevne Sedler bringer Meddelelserne om de
forskellige Nyheder over hele Fængslet. Intet sker, hverken
blandt Fangerne eller i »den line Gaard«, hvor
Administrationen bor, eller udenlbr i Landsbyen, ja endog i Paris
politiske Verden, uden at det øjeblikkelig rapporteres til
Sovestuerne, Værkstederne og Cellerne. Franskmændene er af en
altfor meddelsom Natur til, at der kan sættes en Stopper for
denne hemmelige Telegraf. Vi havde intet med de
almindelige Fanger at gore, og dog vidste vi alt, hvad der foregik
iblandt dem. »Nu er Gartneren Johan kommen ind igen paa
lo Aar,« hed det sig, eller: »Inspektør N. N.s Kone har haft
et ordentligt Sammenstød med den og den.« »Ministeriet er
styrtet, den gamle Djævel er ikke længer Minister,« i den
Smag var Meddelelserne, der ad mange Omveje naaede frem
til alle. Men naar det en enkelt Gang hed sig, at en af
Fangerne havde faaet fat i nogle Pakker Tobak, spredtes
Nyheden som en Løbeild over hele Fængslet, og utallige var
de Anmodninger om Tobak, der indløb til os, som borte til
de Begunstigede, der havde Lov til at rvge.

Da vi kom til Clairvaux og foreløbig blev installerede i
Cellefængslet, var der bitterlig koldt i Cellerne, saa koldt, at
min Hustru, da hun lik det Brev, jeg strax ved Ankomsten
skrev til hende, ikke kendte min Haandskrift, fordi mine
Fingre havde været ganske stive, da jeg skrev. Der kom
Befaling til at opvarme Cellerne saa meget som muligt; men
alt, hvad der fyredes, hjalp ikke. Saa opdagede man, at
Varmerorene var tilstoppede med Papirsedler, Penneknive og
lignende Rariteter, som saa og saa mange Hold Fanger havde
efterladt.

Martin, den Ven, jeg allerede har omtalt, lik Tilladelse
til at sidde Halvdelen af sin Tid af i Cellefængslet. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:25:44 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/enanarkist/0418.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free