Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
15
Med øvet Haand udførte Karolus Manøvrerne. Aarerne
blev taget ind, Sejlene fyldtes af den lette Brise, og Fader og
Søn satte sig mageligt til Rette paa deres Pladser i den
snævre Fordybning ved Roret.
— Aa, rare Karolus ! raabte Georg — han havde allerede,
med sin Alders Frihed og sit kække, ligefremme Væsen,
gjort sig fortrolig med den unge Sømand — rare Karolus!
Bjærg endelig den pæne, hvide Tønde, som flyder der paa
Vandet ... nej se! der er en til .. . og en til ... og endnu
en til!
— Ja, nu skal vi straks 1 lo Karolus. Den unge Herre
maa ikke tro, at de Tønder ligger der for Morskabs Skyld.
— Hvorfor ligger de der da? spurgte Georg og kilede
sig ind mellem Karolus og den gamle for om muligt at se sit
Snit til at faa fat i Rorpinden, som førtes af Elias, der i sin
urokkelige Ro ikke gav Agt paa Drengens brændende Attraa.
— Det skal jeg gærne sige Dem, svarede Karolus. De
Tønder der, som er luftætte, kaldes Vagere. De ligger og
flyder der, for at de søfarende kan tage sig i Agt for de Steder,
hvor Vandet er for grundt. Der ligger mange saadanne
Tønder i Kristiania Fjord.
— Aa, hvor det er morsomt, fortsatte Georg det
paabegyndte Bekendtskab, at være ude paa Søen, og fare med
saadan en Baad. Men det aller morsomste vilde dog være,
om det vilde blæse op, saadan at det kunde baske og larme i
Sejlene, og Bølgerne kunde komme farende som store Bjærge.
— Se se! saa den lille Herre har været saa meget til
Søs, at han ved, at Søerne kan gaa højt som Bjærge?
Det har ikke været Spøg for saadan en lille Herre.
— Aa, jeg er slet ikke saa lille, synes jeg, svarede
Georg og skød Skuldrene i Vejret. Men den Gang, da Søen
gik saa højt, som jeg sagde, da var jeg kun en lille Stump,
der knapt kunde staa paa Benene, naar de satte mig ned
paa Dækket; men jeg kan alligevel godt huske det, for jeg
holder saa meget, saa meget af Søen — og jeg vilde saa
gærne, hvis jeg maatte faa Lov at prøve, om jeg kunde styre
Baaden, naar jeg sidder ved Roret.
Medens Georg fremsatte dette Forslag, som allerede
længe havde ligget ham paa Hjærte, hvilede hans Øjne saa
bønügt og veltalende paa gamle Elias, at den gamle med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
