Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
et godmodigt Smil trak sig tilbage, og lod Drengen, som
han allerede var helt indtaget i, faa sin Vilje.
Henrykt og stolt satte Georg sig til Rette paa sin vigtige
Plads, og medens den interessante, for alle andre
temmelig ensformige Beskæftigelse gik for sig under Fader Elia’s og
Karolu’s fælles Ledelse, blev Samtalen livligere og livligere
paa begge Sider. Men da Karolus behændigt førte Georg
tilbage til Kapitlet om de store Vandbjærge, han havde set,
da han var en lille «Stump hørtes, for første Gang i flere
Timer, den ældre Letslers Stemme, som formanede Sønnen
til ikke længere at falde Skipperen og den unge Sømand
besværlig med sine Spørgsmaal og sin Nysgærrighed.
— Han er slet ikke til Ulejlighed torsikrede den gamle
Elias, der havde Medlidenhed med den talende Misfornøjelse
i Drengens udtryksfulde Ansigt.
Georg turde alligevel ikke blive længere, med et Udtryk
af det dybeste Savn overgav han Rorpinden til Karolus og
vendte med langsomme Skridt tilbage til den Side af
Dækket, hvor Faderen endnu sad paa Pakkassen røgende en
Cigar, medens han stirrede paa den forbiglidende
Strandbred med de tætte Skove.
Fru Letsler havde for at beskytte sig mod Solen,
indtaget Georgs Plads mellem de to store Kasser. Hun holdt
en Bog i Haanden, men syntes at være mere sysselsat med
at studere sin Mands Ansigtstræk (en Bog, hvis sidste
Kapitel hun aldrig naaede til), end med de Blade, som hun nu og
da tankefuldt vendte.
Forbi den mørke Fader sneg Georg sig med lette Skridt,
og idet han bukkede sig ned til den blide Moder,
hviskede han med flammende Kinder: — Saa Du, jeg styrede hele
Baaden? Tænk blot, at jeg kunde have sat den paa Grund,
om jeg havde villet, og det havde jeg ogsäa gjort, hvis
Du ikke havde været med, Mo’r!
— Og hvorfor det, Du lille Vildkat? spurgte Nikoline,
og saa paa Drengen med et svagt Smil.
— Ikke for andet end for at se al den Ulejlighed, vi
vilde have faaet med at slippe af igen. Det var bleven en
hel anden Historie end nu.
— Du kære, ufornuftige Barn ... Du ved kun lidt om,
hvad det vil sige at arbejde sig af den Grund, man en Gang
er løbet fast paa. Men i det hele taget Georg, maa Du
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
