Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
29
mange Gange havde tynget baade paa hendes Sind og
varme Hjærte.
— Lad os ikke tale mere om det, sagde Lestler^ der
efterhaanden sank tilbage i den forrige tunge Alvor .....
Hvad siger Du om mit Forslag?
Nikolines Øjne svævede langsomt over den Plads, hendes
Mands Ønsker stundede tii. Det er dog haardt nok, sukkede
hun, at fengsle Georg til denne vilde Klippe, stadig udsat
for Havets og Stormens Ustadighed.
— Er det ikke bedre for ham at indaande denne friske
og sunde Luft end at henvisne i den mugne Ruin, han en
Gang var stængt inde i?
— I Danmark, hviskede Nikoline gysende, er der mange
stille, ensomme Egne, som . . .
— ... ikke er Sverrig, svarede Lestler. Jeg vil, jeg
maa indaande svensk Luft, om det saa kun er ude paa denne
Klippe, hvor en Bolig, som opføres i den bredeste Del af
Kløften, vil yde fuld Beskyttelse mod alle ydre Storme. Og
for at Georg ikke skal blive folkesky, maa han i Tide vænne
sig til den eneste Bane, jeg kan bestemme ham til, nemlig
Søen, som ogsaa hans Lyst staar til, og han skal faa Lov
til ofte at opholde sig her paa Gravene og følge Elias og
Karolus paa deres Rejser.
Nikoline var i dette Øjeblik ude af Stand til at svare.
Georgs Fremtid, saa dunkel, saa kold, saa glædetom, laa
tungt paa hendes Hjærte; men en Indvending havde været
lige saa unyttig som ubetænksom; hun saa, at Tærningerne
var kastede, at denne forladte Plet stemte alt for vel overens
med hendes- Mands Smag og Ønsker til, at han nogensinde
vilde forlade den. For hende var der intet andet at gøre,
end som sædvanlig at se det uundgaaelige fra den
fortrøstningsfuldeste Side. Dette ævnede hun dog ikke straks; hun
maatte have Tid til at vænne sig til enhver ny Forandring,
som skulde blive af længere Varighed.
Efter nogen Tids Forløb sagde Lestler, idet han rejste
sig og vendte sig mod Hytten: Jeg har i Sinde at opsøge
Elias og tale med ham om min Plan, hvis jeg maa betragte
Din Tavshed som et Samtykke. Du ved, Nikoline, at
enhver Berøring med Mennesker, af hvilken Beskaffenhed de
end er, er mig modbydelig. Her, paa denne Klippe, som
jeg allerede elsker, kan jeg faa Lov til at leve i Ro.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
