Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
36
— Men om Vinteren er her ingen saadanne Fornøjelser;
har Du tænkt paa det, Georg?
— Aa, saa lærer jeg at låve Baade og takle dem til
efter »Frisejleren« og saa hjælper jeg gamle Eüas med at
binde Næt og Karolus med at fiske paa Isen.
— Men hvad skal Moder tage sig for? spurgte Letsler
videre og saa mildt hen til Nikoline, der stod lænet til
Vin-duesposten og hørte paa Faderen og Sønnen.
— Mo’r — ja Mo’r, gør det samme her som alle
andre Steder.
— Hvad mener Du med det?
— Ja, det ved jeg ikke rigtigt; jeg ved ikke, hvad det
er, hun gør, men jeg ved, hun gør saa meget, at jeg altid
synes hun er mig nær — og det er det aller bedste.
— Tak, Georg, sagde Nikoline og trykkede et Kys paa
Sønnens Pande.
Andet Afsnit.
Natlige Æventyr.
Fjerde Kapitel.
Aarstiderne kommer og gaar. Den ene saar under Taarer
og høster med Smil en rigere, en bedre Høst end han
nogensinde havde turdet haabe eller ane. For en anden,
der altid har været vant til at indhøste Livets skønneste og
ædleste Frugter, har Frostnætter, uventede Storme ødelagt
baade Udsæd og Høst, og Taarernes Kilde, der er udtørret
hos den første, flyder nu rigeligt hos den anden, medens en
tredje nu som før fortsætter Bekymringernes og Modgangens
ensformige Bane i det samme, uforandrede Spor.
Der findes Mennesker, om hvilke man fristes til at tror
at de af en højere Magt er blevet særligt udsete til Martyrer,
over hvis Hoveder der optaarner sig saa mange Lidelser, saa
mange Storme, saa mange uforudsete Ulykker, at man med
Undren og Forfærdelse spørger: Kan et svagt Menneske bære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
