Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
— Aa, lille Mo’r, jeg befinder mig paa Vandet, som om
det var mit Hjem, og desuden synes jeg, at selv om de
lange Ture er morsomme, og jeg paa dem faar mange Ting
at se, saa er de dog alligevel ikke noget imod de Smaarejser,
Karolus og jeg gør paa egen Haand, for saa er det et raskt
Liv og gaar ikke saa stilfærdigt til, som naar gamle Elias
sidder ved Roret.
— Men hvad er det egentlig for en Slags Rejser? Det
er ikke altid Makrelfiskeri, det drejer sig om, det er vist.
Om Natten, naar Du ved, at Fader ofte af Mangel paa Søvn
gaar ud i Luften, og jeg stundom har listet mig bagefter, for
at se efter ham, har jeg mere end en Gang lagt Mærke til,
at »Frisejleren« eller somme Tider en mindre Baad, ført af
Karolus, ligesom har sneget sig ind til Broen... har Du ikke
set det samme, mit Barn?
— Skulde jeg ikke have set det, svarede Georg og hans
Øjne lynede triumferende. Jeg har jo mange Nætter selv
været med.
— Du — medens jeg troede, Du laa i Din Seng?
— Jo, det skal love for 1... Du kan aldrig tro, Moder,
hvor sagte jeg kan føre en Aare ind imellem Kløfter og Skær,
og hvor stærk jeg er.
— Stærk — hyad mener Du?
— Jeg mener, at man ikke maa være slåp i Senerne,
naar man skal bære Pakker, somme Tider smaa, somme Tider
store. Og at liste sig over Sandet saa stille som en Kat og
at finde de bedste Gæmmesteder, snart i Kløfterne, snart i
Hulerne... aa, det er meget morsommere, end nogen kan
tænke sig... Men det skal være rigtigt mørkt og storme
saa det piber om Ørerne, ellers har det ingen rigtig Art.
— Men, kære Barn, jeg forstaar ikke alt dette____hvor
faar Karolus saa mange Pakker fra, hvad indeholder de, og
hvor kommer de fra, naar de saadan gæmmes i
Klippehulerne?
Nikoline, der i disse Mysterier, var saa umistænksom som
et Barn, havde dog en instinktmæssig Følelse af, at der ståk
noget under, der ikke var som det burde være.
— Jo, svarede Georg, naar vi har fragtet Godset et
Stykke Vej, kommer der en Gang imellem en anden Baad,
og tager imod det; til andre Tider møder vi en Baad, som
afleverer det til os. Saa er det, vi sommetider graver det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
