Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
40
at se Virkeliggørelsen af en af disse Æventyr-Celler, hvorfra
en fangen Jomfru hver Dag ser ud over Havet og venter sin
Befrielses Time.
I denne Nikolines Helligdom stod hendes Sybord og
hendes Bogreol; og i det ene Hjørne af den låve, bekvemme
Sofa, der havde Plads i Værelsets skarpe Hjørne, laa, som
oftest urørt, hendes Luth, til hvis Toner hun i sin første
Ungdom havde istemt de glade Sange, der senere efterhaanden
døde bort paa hendes Læber. Sang hun nu en sjælden
Gang, var det enten naar Georg bønligt bad hende om det,
eller ogsaa naar hun, ensom paa Johannesskæret, medens
Letsler laa ude paa Søen i en Fiskerbaad* følte Trang til at
dysse sit Hjærte i Søvn ved de vel kendte Toner.
Naar (jeorg var hjemme, var det hans Glæde at sidde
inde hos Moderen og paa egen Haand gennemgaa de
Opgaver, Faderen havde givet ham for; thi hvor indesluttet i
sig selv, Letsler end var, forsømte han dog aldrig at uddanne
Georg, lede hans Studier eller — om end mere sjældent —
ved Samtaler at oplyse og dyrke hans Forstand. Men skønt
Georg nu var i en saa vidt fremskreden Alder, at han, som
tilstrækkeligt kendte Faderens Karakter, tilfulde forstod at
vurdere disse Timer, der heller aldrig gik ham af Minde,
havde dog en simpel Sandhed, et mildt Raad fra Moderens
Læber langt større Værd for ham, og hans livlige,
urolige Sind maatte være usædvanlig stærkt optaget, naar
Samtalerne med hende ikke formaaede at fængsle ham.
Dette var dog Tilfældet en Aften, da han, efter at have
lukket sine Bøger og to Gange var blevet mindet om at
hente sine Tegneapparater, med hvilke han sysselsatte sig
under Nikolines Tilsyn, længselsfuldt betragtede Døren.
— Hvad gaar der af Dig, Georg? Morer det Dig ikke
længere at være hos Din Moder?
— Jo, jo! det gør det altid, men Sagen er, at jeg skulde
ud og fiske med Karolus.
— Da ikke blive ude i Nat, kære Barn?
— Jeg ved ikke, hvor længe det kan trække ud... det
er ligesom der er Arbejde til.
— Men, lille Georg, er Du da ikke tilstrækkeligt paa
Søen naar Du følger med gamle Elias og Karolus paa de
lange Rejser? — Hvorfor skal Du altid ligge og plaske paa
Vandet?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
