- Project Runeberg -  Eneboeren paa Johannesskæret / Første Del /
46

(1892) Author: Emilie Flygare-Carlén
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

46

til det ny Hjem,« hvilket ogsaa kunde ses af, at »Nykamrene«
snart fik Tapet paa Væggene, eget Køkken og eget Fadebur,
hvor den unge Kone regerede efter sit eget Hoved og efter
sine egne Metoder, om hvilke Mo’r Malene dog, rystende saa
smaat paa Hovedet, forsikrede Fa’r, at de var alt for ny til at
du noget.

— Løb ikke Panden mod Karolus i de Ting, Mo’r, for
saa løber Du Panden mod en Mur, formanede den gamle.

Vær Du kun rolig, — jeg er saa glad ved hans Glæde,
at jeg ikke har Hjærte til at sige saa meget som et eneste
ondt Ord til den Høne, der vil vide bedre Besked end
Svigermoder og lægger Fisken i det kolde Vand i Stedet for i
kogende.

— Men hun er jo ellers flink og holder af Karolus, sagde
Elias forsonende.

— Ja, jeg siger jo heller ikke andet, end at han kunde
have gjort det galere. Tøsen er god nok, naar bare hun
bliver saa gammel her i Verden, at hun faar lært, at et kønt
Ansigt og pæne Klæder ikke gør det hele. Nu er hun lige
som nybrygget 01, der gærer over — men det giver sig
nok . . .

De heldige og hyppige Rejser, Karolus i Sommertiden
og langt ud paa Efteraaret gjorde til Helsingør, Malmø og
Gøteborg, syntes at tyde paa, at han nu havde nedlagt den
farlige Haandtering, han som Ungkarl havde drevet. Dette
var rimeligvis til stor Sorg og stort Tab for de Handelshuse,
der saa ofte havde haft Gavn af hans Virksomhed og
Duelighed.

— Gud ske Lov! nu faar jeg da Lov til at beholde Dig
hjemme i mange Maaneder, sagde Nikoline, da hun, ved Georgs
Hjemkomst fra den sidste Efteraarsrejse, hæftigt trykkede ham
til sit urolige Moderhjærte. Det er dog dejligt at se, hvor
Du bliver stor og stærk efter disse besværlige Rejser! Og
med Øjne, der glinsede af de skønneste Perler, en Moders
Glædestaarer, betragtede den stakkels Nikoline, der kendte
saa lidt til andre Glæder, sin Georgs stateligt udviklede
Skikkelse, hans straalende Blik og trodsigt svulmende Læber.

Sømandstrøjen og det røde Hals-Tørklæde klædte ham
godt, ikke at tale om den blanke Hat, som han med Stolthed
og Ynde kastede fra den ene til den anden Side paa Hovedet,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 22:27:21 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/eneboeren/1/0052.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free