Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
47
for at vise sin Moder, hvordan den kunde sidde fast, naar
Stormen vilde kaste den overbord.
Georg var nu næsten femten Aar, men saa ud til at være
seksten og Forstandens og Hjærtets Udvikling syntes at ville
holde lige Skridt med Legemets. En kærligere, smukkere og
opmærksommere Søn kunde ikke findes og der laa noget
ubeskriveligt rørende i de tusind smaa Selvfornægtelse!’, han
ved Opholdet i Byerne paalagde sig, for af sine smaa
Spareskillinger at kunne gøre et eller andet mindre Indkøb til
den elskede Moder, en lille Overraskelse, der som oftest
bestod i en smuk blomstrende Plante, en Syæske,
Eau-de-co-logne, m. m. Men denne sidste Gang var det et rigtigt
Pragteksemplar af en Present, for hvilken Georg flere Gange havde
maattet undvære den lokkende Fornøjelse at se
Marionet-Teatret og det berømte Menageri, ja, han havde endog, for
ikke at splitte Summen, været nødt til at nægte en lille Skærv
til den Tiggerdreng, som saa ofte havde lagt Beslag paa hans
Medlidenhed, men Georg trakterede ham til Gengæld med
en Biskøjt. Og idet han med denne Gave beroligede sin let
bevægede Samvittighed, gik han hen for at købe den udsete
Skat — en nydelig Kanariefugl i et forgyldt Bur.
Det vilde være vanskeligt at sige, hvem der var lykkeligts,
Nikoline over Georgs smukke Gave, som hun vidste, han
havde betalt med Savn, eller Georg over at se Moderen bøje
Hovedet hen til det skinnende Bur og pludre med »Fanny«.
Georg havde allerede paa Vejen døbt den prægtige
Hun-Ka-nariefugl efter sin lille Gudinde paa Sirand\ men for at skælne
Navnene fra hinanden, foreslog han, at de skulde kalde den
første »norske Fanny«, naar man talte om den.
Omtrent en Uge efter Hjemkomsten sad Georg en Aften
inde i sin Faders Værelse, hvor ogsaa Nikoline havde taget
Plads med sit Strikketøj, saa nær Kakkelovnen som muligt,
for at skærme sig mod Kulden. Det var en af disse mørke,
disse urolige og uhyggelige Aftener, paa hvilke
Vestenstormene, raser langs Kysterne og anretter utallige Ødelæggelselser.
Den lille Vindfløj udenfor Huset hvinede med en skærende
Lyd og Vindusskodderne rystede saa stærkt i Hængslerne,
at det forekom dem der inde i Stuen, som om de hvert
Minut vilde springe op, medens Drønet af de frygtelige
Brændinger paa Vestsiden af Johannesskæret hørtes i Mellemrum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
